fredag 18. november 2016

Stærk tilvækst for Nordnet Danmark

Tredje kvartal blev en periode med stigende kurser på verdens børser, men udfaldet på de nordiske børser var blandet. Tre ud af fire nordiske aktiemarkeder steg i kvartalet.

Undtagelsen var Københavns Fondsbørs, som blev trukket ned med næsten seks procent efter et svagt regnskab og kursfald i indekstunge Novo Nordisk. Novo Nordisk faldt med 25 procent i tredje kvartal og bidrog stærkt til Københavns Fondsbørs svage udvikling.

- Trods en svag udvikling på Københavns Fondsbørs gennem året, ser vi fortsat en stor interesse for børsen blandt danskerne. Antallet af kunder er steget med 29 procent i Nordnet Danmark i år sammenlignet med samme periode sidste år, og vi har nu 65000 kunder, siger Max Gandrup, landechef hos Nordnet Danmark.

Antallet af handler blandt danske kunder er steget med 5 procent i løbet af året, og aktiekreditter er steget med 18 procent. Nordnets driftsresultat i Danmark er steget med 13 procent sammenlignet med sidste år.

- Jeg tror, ​​at vores vækst i høj grad afhænger af vores fokus på kundetilfredshed og vores løbende arbejde med at forbedre investeringsmulighederne for den private investor. Vi står for transparens, som for os betyder indsyn i virksomheden, at gøre ekspertise tilgængelig, klarhed i kommunikation om f. eks. priser, vilkår og produkter, samt åbenhed over for offentligheden og kunder, siger Max Gandrup.